5 ting, du skal opleve i Las Palmas

las palmas

FERIE: Du har garanteret hørt om Las Palmas på den ene eller anden måde. Las Palmas er nemlig den største by på den berømte, spanske ferieø, Gran Canaria, som besøges af flere tusinder turister hvert år.

Med sin geografiske placering tæt på den nordafrikanske kyst, er Las Palmas klima ideelt til daseferier på stranden året rundt.

Men vidste du, at byen har mange andre ting at byde på? Læs videre nedenunder for at få 5 tips til spændende oplevelser, du bør prøve, hvis du skulle være så heldig at komme på ferie i palmernes by.

1) Tag forbi Casa-Museo de Colón

Hvis du interesserer dig for historie, og gerne vil lære mere om Las Palmas’ fortid mens du er på ferie, bør du helt sikkert tage forbi byens mest velkendte museum, Casa-Museo de Colón.

Her kan du både lære mere om Cristopher Columbus’ opdagelsesrejser – han var nemlig forbi byen flere gange, både før og efter 1492 rejsen til Amerika – og om byens generelle logistik historie.

Billetter koster €4 pr. voksen, og børn har gratis adgang.

2) Oplev det lokale fodboldhold

Er du vild med at se La Liga i fjernsynet? Hvis svaret er ja, er du så heldig at kunne opleve spansk topfodbold direkte, mens du er i Las Palmas.

UD Las Palmas har længe været en del af Primera Division, hvor de plejer at ligge i midten af tabellen. Når holdet spiller på hjemmebane på Estadio Gran Canaria, er stemningen altid helt i top og noget, enhver fodboldfan burde opleve.

Hos bet365 kan du få oversigt over UD Las Palmas’ kommende kampe, som løber frem til slutningen af maj, hvor La Liga sæsonen afgøres. Billetter til kampe kan bl.a. købes online til forskellige priser.

3) Udforsk den botaniske have

botanisk have
(C) https://pixabay.com/no/tr%C3%A6r-sollys-naturlig-palm-fky-1778227

Hvis du elsker naturen og gerne vil opleve de smukke, spanske naturlandskaber, bør du planlægge en tur i Jardín Botánico Canario. 

Gran Canarias botaniske have, som har eksisteret siden 1950’erne, ligger 7 kilometers afstand fra Las Palmas. I haven har du mulighed for at betragte 500 forskellige plantetyper – de store kaktusser er særligt populære – og bare nyde den vidunderlige udsigt, mens du botaniserer.

4) Prøv den lokale mad

Når man besøger et andet land, bør man også prøve at spise noget af den lokale mad, som findes i det område, man besøger. Las Palmas er ingen undtagelse.

Hvis du er vild med fisk, friske frugter og søde desserter, er du kommet til det helt rigtige sted. Las Palmas geografiske position gør fisk til en udbredt spise, og det ideelle klima betyder at frugt og grøntsager typisk er helt friske.

Der er et stort udvalg af forskellige restauranter i Las Palmas – hvis du er i tvivl om, hvilke spisesteder du bør besøge, kan du få mere inspiration her.

5) Tag på stranden

stranden
(C) https://pixabay.com/no/sand-beach-beach-palmer-406449/

Man kan selvfølgelig ikke tage til Las Palmas, uden at besøge nogle af byens smukke, oase-lignende strande.

Las Palmas råder over flere forskellige strande, hvoraf Playa de las Canteras er den mest populære. Den besøges både af scuba dykkere, surfere og folk som bare vil dase, tage sol og bade.

Husk en god, beskyttende solfaktor, når du besøger en af Las Palmas’ strande!

Continue Reading