Her er 3 grunde til, at du skal følge med i La Liga

FODBOLD: Den spanske La Liga – fodboldens eliteliga i Spanien – er uden tvivl en af de mest spændende og underholdende fodboldligaer, der findes i verden. Bare det, at man i ligaen kan opleve nogle af Europas største tophold, som Barcelona, Real Madrid og Atlético Madrid, siger en del. 

Men også de “mindre” underdog-klubber i ligaen – fx Atletico Bilbao, Real Sociedad og Malaga – er med til at gøre La Liga spændende og give den kant, da disse hold tit går ind og truer topholdene. 

Lige nu er La Liga gået på sommerpause, men allerede om et par måneder vender den tilbage igen. Indtil da kan du læse lidt mere om, hvorfor du bør begynde at følge med i Spaniens – og måske Europas – bedste fodboldliga. 

 


La Liga de los 100

La Liga de los 100

 (CC BY-SA 2.0) by Jan S0L0

Cristiano Ronaldo – en af verdens bedste fodboldspillere

 

1) Voldsom vindermentalitet

Hvis man følger med i spansk elitefodbold vil man hurtigt bemærke, at alle holdene spiller for at vinde. Der er ingen nemme kampe – alle kampene er derimod åbne, om det så er en El Clasico kamp mellem Real Madrid og Barcelona, eller en kamp i blandt ligatabellens nederste hold. 

At La Liga klubberne alle besidder en enorm fighting spirit og sult efter guldet, kommer også til udtryk i europæiske konkurrencer som Champions League og Europa League. Inden for Europa League har holdet Sevilla vundet guld ikke mindre end 5 gange, mens Champions League titlen er gået til henholdsvis Real Madrid eller Barcelona de sidste 4 år i træk. 

Hvis du vil forberede dig inden sæsonstart, kan du holde dig opdateret med de seneste La Liga nyheder og tjekke online spil tips for den kommende sæson. Der er altid dømt kamp til stregen, når spanske La Liga hold møder hinanden, eller internationale fodboldklubber, og troen på at vinde, er ikke til at tage fejl af. Det vil du også kunne opleve, hvis du følger med i La Liga sæsonen 2017/18.

 

2) Veluddannede trænere og stærk talentudvikling

Spanien har over det seneste årti vist, at de er europamestre i at producere store fodboldtalenter. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at Spanien fem gange har vundet U18 EM i løbet af de 10 seneste år. 

Udviklingen af de mange spanske talenter skyldes både det store antal veluddannede trænere, som findes inden for landets grænser – hvilket er mange flere i forhold til, hvad der findes i fx Tyskland og England. Derudover besidder Spanien nogle fodbold scouts af verdensklasse.

Udover de mange talenter, som spottes i selve Spanien, så opdages der også mange stortalenter uden for deres egen have – blandt andet i Sydamerika og andre sydeuropæiske lande som Italien og Frankrig. At have spansk som fællessprog med de fleste sydamerikanske lande gør, at de La Liga klubberne har bedre kendskab til markedet, samt nemmere kan kommunikere og forhandle med dem. 

 

3) Fodboldspil af højeste kvalitet

Der er noget dejligt tilfredsstillende ved at se på et smukt fodboldspil, hvori der indgår mange tekniske finheder, fede tricks og driblinger. Hvis du vil opleve disse kvaliteter, når du ser fodbold i fjernsynet, så er La Liga den helt rette fodboldliga for dig. 

Mange mener, at La Liga er den bedste fodboldliga i verden, netop fordi de forskellige klubber (og spillere) leverer så flot og sammenhængende en spillestil. Især topspillere som Lionel Messi og Cristiano Ronaldo leverer kamp efter kamp nye lækre driblinger og flotte målscoringer, men også de mere middelmådige hold har noget at byde ind med. 

Alt i alt er La Liga en fantastisk fodboldliga at følge med i, fordi kampene altid er uforudsigelige, men uanset hvad, kan du forvente at se noget smukt fodbold, med masser af vindermentalitet tilsat. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *