Danskerne har travlt. Rigtig travlt. Vi står tidligt op om morgenen, hiver børnene ud af sengen, inden solen er stået op, bakser dem afsted i institution, før de har fået øjne, arbejder hele dagen, henter trætte og udkørte børn, tager på skrigetur i Bilka, hjem at lave aftensmad, bade og putte. Og forfra igen dagen efter.
For sådan gør man jo bare. Eller gør man? Det danske samfund bakker om en kultur, hvor vi arbejder rigtig meget og længe, og hvor vi har begrænset tid til at slappe af og være sammen med vores familie. Spørger man folk på dødslejet, hvad de fortryder mest, er det henholdsvis for meget arbejde og for lidt kvalitetstid med familien – eller oftest en kombination.
Flere og flere vover pelsen og melder sig ud af hamsterhjulet og lemmingekulturen, hvor alle gør det samme. Villa og Volvo bliver solgt, vovsen får måske lov at komme med. Og så rejser familien ellers ud i verden for at prøve at leve på en anden måde. Sjældent kommer de hjem igen.
Men hvordan gør man egentlig? Hvordan melder man sig ud af den danske hverdag og ind i en anden? Hvad med alt det praktiske?
Hvor kunne du tænke dig at bo? Hvad trækker? Skal der være sol og strand? Gode vandreture? Smuk natur? Mange danskere bliver tiltrukket af Sydspanien og de spanske øer, da klimaet er bedre, naturen smukkere, og så er det væsentligt billigere at leve dernede. En ferie på Gran Canaria er en skøn mulighed for dem, der ønsker lidt af det hele. Hiv et par uger ud af kalenderen eller lad næste ferie gå derhen og føl, om det er noget for dig og din familie. Lad gerne ferien vare mindst tre uger, så du kommer ud over feriestemningen. Mærk efter, om du kunne forestille dig at bo der. Hver dag.
Mange pensionister tager deres danske pension med sydpå og lever væsentligt bedre dér, end de kunne gøre for selvsamme penge herhjemme. I Spanien findes rigtig mange telemarketingbureauer, hvor det næsten altid er muligt at få arbejde. Det er dog væsentligt bedre, hvis du har mulighed for at medbringe din danske løn, da du så kan arbejde mindre.
En gennemsnitlig spansk løn er på 9.000 danske kroner. I kan derfor sagtens leve en familie for 15.000 kr. udbetalt, så det er i princippet kun én af jer, der behøver at arbejde med en dansk indkomst. Rigtig mange, der har mulighed for at arbejde fra deres computer, kan gøre brug af denne mulighed.
De fleste har faktisk mulighed for at overføre deres arbejde til computeren. Du kan f.eks. arbejde med:
Du kan også overveje, om du kan flytte din uddannelse, erfaringer eller kompetencer til en fysisk selvstændig virksomhed, der kan befinde sig i et andet land. Du kan f.eks. tilbyde tømrer- eller malerarbejde til danske tilflyttere, åbne en restaurant, eller tilbyde andre services på dansk. Du kan finde mere inspiration til hvordan man kombinerer arbejde med rejselivet på globetrotting.dk.